Skip to main content
Dat 1. Sem Efterår 2025
Toggle Dark/Light/Auto mode Toggle Dark/Light/Auto mode Toggle Dark/Light/Auto mode Back to homepage

Exam

Eksamensform:

30 minutters mundtlig individuel eksamination, inkl. votering.

Den studerende har på forhånd fået udleveret et sæt mindre programmeringsopgaver. På eksamensdagen trækker den studerende en af opgaverne og den studerendes medbragte løsning på opgaven danner udgangspunkt for en samtale.

Maks. 10 minutter bruges på at den studerende forklarer eksaminator og censor hvordan opgaven er løst. Derefter vil eksaminator spørge ind til løsningen. Den studerende kan modtage små instrukser til at justere på koden. Her kan kræves viden der trækker på dele af pensum som opgaven ikke direkte berører.

Den studerende forlader lokalet, hvorefter eksaminator og censor voterer. Den studerende kaldes tilbage for at modtage karakter og feedback.

Bedømmelse:

Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen.

Programmeringsopgaverne:

Du skal lave opgaverne på forhånd. Dine løsninger danner grundlag for eksamen. Det betyder, at det ikke er programmeringsopgaven, vi giver karakter for til eksamen, men din evne til at samtale om koden og kvaliteten af den kode, du skriver under eksaminationen, du bedømmes på.

Til flere af opgaverne vil du se et klassediagram. Betragt det som en skitse og ønsket grundstruktur i din løsning. Der kan mangle detaljer som assess modifyers, datatyper, returtyper, parameterlister, som du selv skal komme med et bud på. Det er ok at tilføje klasser, metoder, attributter.

Pas på med at overkomplicere dine løsninger. Det vigtigste er, at du selv har lavet opgaverne og kan fortælle om koden og argumentere for eventuelle valg, du har truffet.

Hvis du ikke kan nå at lave det hele, så er det vigtigere at du laver noget på alle opgaver, end at du laver nogle af dem færdige og ikke er startet på resten.