2. OOP

I Flow 1 beskæftigede vi os primært med den imperative og procedurale del af Java, med fokus på at bygge simple programmer med programmeringens grundelementer. I Flow 2 åbner vi op for nogle af de sider af Java som gør det egnet til at bygge større applikationer/systemer, med mange klasser. Som programmeringssprog er Java født til at understøtte objektorienteret programmering, og fra nu af skal alting kodes med fokus på dette.
Vi fordeler koden på flere filer (a.k.a klasser), som refererer til hinanden (composition). Vi begynder også at arbejde i et professionelt IDE (IntelliJ). Flowet har fokus på at anvende IDE’et til at øge produktivitet og kodekvalitet med debugging og test.